3 simple øvelser der vil øge din springhøjde
Volleyball er nok en af de sportsgrene, hvor hoppehøjde er mest afgørende. Selvfølgelig overgået af højdespring og stangspring. Men ellers ligger volleyball i toppen.
Det skyldes at du i langt de fleste faser af spillet har en stor fordel, hvis du kan springe højre end modstanderen.
Dette gælder særligt i blokaden, og når du er oppe ved nettet for at smashe. Derfor har vi samlet de 3 bedste øvelser der kan øge din springhøjde.
1. Squats - Din nye bedste ven
Du har helt sikkert hørt det før, men ligegyldigt hvor hårdt det er, så er squats en af de bedste øvelser, du kan lave hvis du ønsker at øge din hoppehøjde.
Når du laver squats, er du med til at øge springkraften i dine lår, og det har du brug for, hvis du vil springe højre.
Lårmusklerne er en af de største muskelgrupper i kroppen, så træner du dem rigtigt vil du hurtigt kunne se resultater.
Det er meget vigtigt at du laver øvelsen rigtig, da dine knæ er meget udsatte i denne øvelse - hvis du ikke gør det rigtigt.
Udover det er det en nem øvelse, som du nemt kan lave derhjemme. Når du kan tage over 20 uden problemer, kan du med fordel sætte et hop på. Dette kaldes for "Jumping squats", og jeg vil garantere dig for, at du er helt ødelagt når du er færdig!
2. Den perfekte badeøvelse - Tå-strækning
Det lyder måske lidt mærkeligt, men faktisk er denne øvelse super optimal, når du står i badet.
Øvelsen fungerer på den måde, at du starter på flad fod, og så stiller du dig på dine tær. Du flytter altså vægten fra hele foden, og ud til tæerne. (ligesom når du står på tæer). Dette kan du så stå og gøre mange gange, og vil måske først føle det er hårdt efter nogle minutter. I denne øvelse står du faktisk bare, og laver små vip med foden.
Men faktisk hjælper øvelsen rigtig meget. Den går direkte i lægmusklen, og den muskel bruger du nemlig en del når du hopper.
3. Der er ingen elevator til succes - så derfor må du tage trappen
Ow yes! Du ved det sikkert godt, men den der elevator er da mega fristende. Men skal du øge din springhøjde, så er der ikke nogle undskyldning for ikke at tage trappen. Og NEJ - mandag er ikke en undskylding!
Når du tager trappen aktiverer det alle de samme muskelgrupper, som når du står på volleyballbanen og skal hoppe.
Skal du øge din hoppehøjde i volleyball er det altså trappen der kalder. Både til hverdag, men også når du træner, kan du med fordel finde en trappe, som du kan løbe lidt på.
Dette vil naturligvis også øge din kondition, så dette er virkelig en win-win øvelse!
Nu er det din tur!
Vi er nu nået igennem de tre øvelser, og jeg håber du kan bruge dem! For nu er det din tur til at komme ud og træne.
Har du spørgsmål eller kommentar til dette indlæg er du altid velkommen til at smide en kommentar herunder!
God træning derud!
kommentere
viagra vs cialis